Nævnet meddelte i oktober 2011 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Afgørelsen omfatter tillige parrets to børn.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er født og opvokset i [..]-kommune i Kabul-provinsen og er shia-muslimer af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter asylbegrundende overgreb, herunder muligvis henrettelse af tilhængere af Abdul Rasul Sayyaf eller af de afghanske myndigheder, fordi den mandlige ansøger solgte alkohol fra en bod under fejring af det afghanske nytår og efterfølgende tildelte en politimand, som ville tage ham med til afhøring, et knytnæveslag i tindingen samt et efterfølgende slag ved knyttet eller flad hånd i ryggen på politimanden, efter at han var faldet til jorden og lå på maven. Den mandlige ansøger solgte i foråret 2010 russisk spiritus til en nytårsfest i […]-området. En fuld kunde, der var blevet anholdt, afslørede, at han havde købt spiritus af ansøgeren, og en civilklædt politimand, som ansøgeren genkendte som politiofficer, tog ansøgeren og kunden med til afhøring. Da ansøgeren opdagede, at politiofficeren tog dem med til […] og ikke til politikontoret i […], slog den mandlige ansøger ham ned, da han frygtede at blive henrettet. Ansøgeren løb herefter hjem. To bevæbnede civilklædte politimænd henvendte sig samme aften på ansøgernes bopæl, hvorfor ansøgeren straks gemte sig hos sin moster. Den kvindelige ansøger, der blev slået af en af politimændene om aftenen, og parrets to børn tog ophold hos mosteren dagen efter. Her opholdt familien sig i 20 dage, inden de udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring til grund for sagen. Flygtningenævnet finder under de ovennævnte omstændigheder, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 enten fra tilhængere af Abdul Rasul Sayyaf eller fra de afghanske myndigheders side, som følge af, at den mandlige ansøger har solgt alkohol som beskrevet, og som følge af at den mandlige ansøger har udøvet fysisk vold mod den ovennævnte politiofficer, som efter det oplyste ligeledes er tilhænger af […]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at den udøvede vold mod politiofficeren ikke har haft en sådan grovhed, at forholdet med sikkerhed kan henføres under Flygtningekonventionens art. 1 F (b), jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder endvidere efter en samlet proportionalitetsafvejning, at uanset at forholdet isoleret set vil kunne henføres under udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, jf. § 22, at der forelægger sådanne særlige grunde, at der trods den nævnte bestemmelse kan gives opholdstilladelse til den mandlige ansøger. I konsekvens heraf finder flertallet endvidere, at der kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 til den kvindelige ansøger og de to medfølgende børn. Flygtningenævnet meddeler herefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 til begge ansøgere.” afgh/2011/58
