Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Udelukkelse
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara fra Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin farbroder eller hans soldater, idet ansøgeren har dræbt farbroderens søn. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at farbroderen, der er politikommandant, skød og dræbte ansøgerens fader i forbindelse med en jordkonflikt, da ansøgeren var cirka 14 år. I 2009 forsøgte farbroderen at få ansøgeren og ansøgerens familie til at forlade deres bopæl. Farbroderen sendte sin søn samt tre andre til bopælen, hvor de udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren flygtede, og da han vendte tilbage et par dage efter, havde de voldtaget ansøgerens søster. Ansøgeren besluttede på denne baggrund at dræbe farbroderens søn og tog til sønnens bopæl medbringende en kalashikov. Ansøgeren ventede på, at farbroderens søn kom hjem, hvorefter han skød og dræbte ham. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring under nævnsmødet til grund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at forklaringen er fremtrådt som troværdig, uanset at forklaringen er i strid med ansøgerens forklaring under samtalen med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2, fra ansøgerens farbroder. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse herimod. Et flertal af nævnets medlemmer lægger derfor til grund, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ifølge Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 artikel 1 F (b) skal konventionen ”ikke finde anvendelse på den, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at han (b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet, inden han som flygtning fik adgang til dette”. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 artikel 1 F (b). Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forholdet vedrører et drab med gevær, der efter handlingens karakter er omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Det oplyste om baggrunden for ansøgerens handling kan efter forbrydelsens alvorlige karakter ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/55
