Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik fra byen […] i Nangahar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har gennemgået en aldersundersøgelse, der konkluderer, at ansøgeren i begyndelsen af 2011 måtte anses for at være mellem 14 og 18 år gammel. Det fremgår endvidere af sagens behandling hos udlændingemyndighederne, at ansøgeren, som er analfabet, har meget ringe forståelse for tidsangivelser og tidsmæssig udstrækning. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans fader arbejdede som minerydder for en organisation, der foretog minerydning i Ghazni-provinsen. I begyndelsen af 2010 opsøgte Taliban familiens hjem og dræbte faderen og fire af hans kollegaer. To uger forinden havde faderen modtaget to trusselsbreve fra Taliban, hvoraf det fremgik, at han ville bliver slået ihjel, hvis ikke han stoppede sit arbejde for minerydningsselskabet. Nogle måneder efter faderens død åbnede ansøgeren en CD-forretning. Taliban afleverede et trusselbrev foran ansøgerens forretning, hvori de forlangte, at han skulle lukke forretningen. Da ansøgeren ikke rettede sig efter Taliban, satte Taliban ild på forretningen. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin farbroder i samme landsby i fem måneder, før han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet har under behandlingen i nævnet fået indtryk af, at ansøgeren forstår, hvad en asylsagsbehandling går ud på. Nævnet finder derfor, at ansøgeren har udvist tilstrækkelig modenhed til at kunne gennemføre en asylsagsbehandling. Nævnet har ved bedømmelsen af ansøgerens troværdighed på den anden side tillagt det vægt, at ansøgeren under sagsbehandlingen hos udlændingemyndighederne har udvist ringe forståelse for tidsangivelser. Nævnet har således ved bedømmelsen af ansøgerens troværdighed taget ovennævnte forhold i betragtning. På den baggrund finder nævnet ikke tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hans fader blev dræbt af Taliban, og at han selv efterfølgende modtog trusler fra Taliban, hvorefter Taliban afbrændte ansøgeren forretning, da han ikke efterkom Talibans krav om at ophøre med driften af denne. Nævnet lægger til grund, at Talibans udestående med ansøgerens fader ved drabet på denne, må anses for et afsluttet forhold. Nævnet lægger ligeledes til grund, at Talibans virkeliggørelse af truslen ved afbrændingen af ansøgerens forretning må anses for at være en afslutning på modsætningsforholdet mellem ansøgeren og Taliban. Nævnet lægger i den sammenhæng vægt på, at ansøgeren efterfølgende i flere måneder kunne opholder sig i samme landsby uden at blive udsat for forfølgelse af Taliban. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. afgh/2011/51
