Nævnet meddelte i september 2011 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk turkmener fra Faryab og kristen. Ansøgeren har aldrig været medlem af eller aktiv for et politisk eller religiøst parti, organisation eller forening. Ansøgeren har som sit væsentlige asylmotiv henvist til, at han i 2005, mens han opholdt sig i England, konverterede fra islam til kristendommen. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Afghanistan at blive udsat for overgreb grundet sin kristne tro. Ansøgeren har endvidere henvist til den konflikt, som han og hans familie havde med kommandanten […], idet han i 2006 fik underretning om, at hans søn var blevet dræbt som følge af konflikten. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil få konkrete problemer med […]. Flygtningenævnet lægger vægt på den vurdering som de engelske asylmyndigheder i to instanser har foretaget. Herunder lægger Flygtningenævnet afgørende vægt på, at ansøgerens asylmotiv for de engelske myndigheder havde en generel karakter, idet der blev henvist til en generel konflikt om jordbesiddelser mellem forskellige etniske grupper. Til de danske myndigheder har ansøgeren derimod udbygget sin forklaring således, at han skulle have haft konkrete problemer, fordi kommandant […]s bror på et tidspunkt udså sig ansøgerens forlovede som ægtefælle. Ansøgerens forklaring om en telefonopringning fra sin ægtefælles morbroder i 2006 kan ikke ændre på denne vurdering. Flygtningenævnet lægger herunder vægt på, at der var tale om en ganske kortvarig kontakt med morbroderen, som ansøgeren ikke havde hørt fra i flere år og heller ikke efterfølgende har haft kontakt med. Hertil kommer, at det fremstår som uklart, hvorledes morbroderen skulle være kommet i kontakt med ansøgeren og have fået information om tildragelserne for ansøgerens familie. Endvidere må det tillægges vægt, at de oplysninger i form af fotos, som morbroderen skulle have videregivet, ikke er fremlagt af ansøgeren. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren konverterede til kristendommen i medio 2005, mens han opholdt sig i England. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger til grund, at ansøgeren under sit kortvarige ophold i Afghanistan i 2008 fik problemer som følge af sin konvertering, og at flere personer i Afghanistan er blevet bekendt med ansøgerens konvertering. Han måtte derfor med kort varsel udrejse fra Afghanistan. Flertallet finder det herefter tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan på ny vil få problemer som følge af sin konvertering. Der meddeles herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen. afgh/2011/50
