Nævnet meddelte i september 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren var mindreårig ved indrejsen. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara fra […] provinsen Bamiyan og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af et politisk eller religiøst parti, forening eller lignende. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans far døde for omkring ti år siden, hvorefter hans mor giftede sig på ny, at morens nye ægtefælle samt ansøgerens nye stedbror chikanerede ansøgeren samt udsatte ham for fysiske overgreb. En dag, da ansøgeren arbejdede i et foderrum, provokerede stedbroren, […], der var 2 – 3 år yngre end ansøgeren, på ny og smed foderrester og snavs i ansøgerens øjne, hvorefter ansøgeren kastede en håndle, som han stod med, efter stedbroren, der blev ramt i brystet og døde omkring tre dage senere. Ansøgerens stedfar låste ansøgeren inde i foderrummet, men en nabokone hjalp ansøgeren med at flygte. Ansøgeren flygtede til Kabul og derfra videre til sin farbror i Iran, hvor han opholdt sig de følgende tre år. Ansøgeren har ikke siden turdet rejse tilbage til Afghanistan og måtte flygte videre, fordi ansøgerens stedfar søgte efter ansøgeren og forlangte, at farbroderen i Iran udleverede ansøgeren. Også efter det oplyste for Flygtningenævnet, herunder ansøgerens forklaring, lægges det til grund, at hændelsesforløbet i det væsentlige har været som af ansøgeren forklaret, og at ansøgeren i overensstemmelse med afgørelsen fra Udlændingestyrelsen anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, fordi ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1F (b), jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, subsidiært om opholdstilladelse skal nægtes efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet særlige grunde ikke taler for, at opholdstilladelse gives. Ved vurderingen heraf lægger nævnet til grund, at den handling, som ansøgerens asylmotiv er knyttet til, fandt sted i efteråret 2005 lige inden vinteren. Efter den foretagne aldersvurdering i Danmark lægges det til grund, at ansøgeren dengang var 13 ½ år. Ansøgeren har om handlingen forklaret, at han reagerede som følge af den generelle chikanøse og nedværdigende adfærd, som også hans yngre stedbroder […] udviste, da stedbroren konkret blandt andet smed foderstumper og snavs i ansigtet på ansøgeren, da denne var i færd med at skære foder med en håndle. Såfremt handlingen skulle vurderes efter dansk ret, ville ansøgeren være straffri allerede som følge af, at han var under den kriminelle lavalder, der i 2005 var 15 år. Endvidere bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at det ikke var hans hensigt at skade stedbroren, da han kastede håndléen. Herefter og under hensyn til den forsigtighed, der skal udvises i forbindelse med anvendelse af artikel 1F (b) i Flygtningekonventionen og henset til det anførte om betydningen af, at en given handling begås af et barn under den kriminelle lavalder, jf. herved baggrund 90, Diverse Emner, UNHCR Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims, punkt 60, finder nævnet, at ansøgeren ikke kan anses for omfattet af den nævnte udelukkelsesgrund. Nævnet finder videre, at det ved vurderingen efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, er afgørende, at ansøgeren på handlingstidspunktet var under den danske kriminelle lavalder, og at der allerede som følge heraf ikke kunne finde udvisning sted efter udlændingelovens §§ 22 til 24. Det bemærkes, at en eventuel institutionsanbringelse i medfør af lov om social service ikke kan anses for en anden strafferetlig retsfølge efter udlændingelovens §§ 22 til 24. Samlet finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren har krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet han ved en tilbagevenden til Afghanistan anses for at risikere umenneskelig behandling eller straf. Nævnet har ikke fundet grundlag for at anse ansøgeren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der meddeles derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2." afgh/2011/46
