afgh201145


Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk tadjik fra Gereshk i Helmand-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangshvervet af Taliban, og hvis han ikke lader dette ske, dræbt. Ansøgerens brødre forsvandt i henholdsvis 2001 og 2009. Begge brødre blev afhentet om natten. Ansøgeren har ingen konkret viden om, hvad der videre skete brødrene, udover, at den mindste broders lig i forbrændt tilstand i 2010 var afleveret i den lokale moske. På baggrund af tredjehåndsoplysninger er ansøgeren af den opfattelse, at begge brødre er blevet tvangshvervet af Taliban. Ansøgeren har forklaret, at han er eneste tilbageblevne mand i familien. Ansøgeren er gift og har tre børn. Ansøgeren har ikke forud for det brev, han oplyser at have modtaget kort efter den yngste broders død, været søgt hvervet til Taliban, eller i øvrigt kontaktet af bevægelsen. Ansøgeren har oplyst, at han lever i et miljø, hvor hovedparten af beboerne er analfabeter. Ansøgeren har ikke på overbevisende vis kunnet forklare, at han ved en skriftlig henvendelse fra Taliban, afleveret til hans moder, skulle være søgt hvervet. En henvendelse på bopælen om natten, antager ansøgeren, var af Taliban. Hans oplysning ses ikke i øvrigt bestyrket. Hans kortvarige flugt til en naboejendom ses der ikke forklaret overbevisende om. Henset til ansøgerens etnicitet, alder og familiemæssige status, finder Flygtningenævnet ikke, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for tvangshvervning til Taliban. Ansøgeren ses således ikke forud for udrejsen, at have været udsat for forhold, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at han vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/45