afgh201144


Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er shia-muslim og etnisk hazara fra landsbyen […] i […]-amtet i Ghazni-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har haft en konflikt med kuchi-folk, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af kuchi-folk, idet de uberettiget beskylder ham for tyveri og drab. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om konflikten med kuchierne har fremstået som usikker. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren blev fysisk forulempet af kuchierne for to-tre år siden og igen kort tid før udrejsen i forbindelse med en græsningskonflikt og en konflikt om ejerforhold til nogle får, finder nævnet ikke, at disse forhold har haft en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med en asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. For så vidt angår beskyldningen om at have begået to drab i relation til kuchi-folk, bemærker nævnet, at ansøgeren først til samtalen med Udlændingestyrelsen oplyste om disse beskyldninger, herunder at han blev opsøgt af det afghanske politi. Ansøgeren har ikke givet en plausibel forklaring på, hvorfor disse oplysninger, der er afgørende for ansøgerens asylmotiv, ikke er fremkommet på et tidligere tidspunkt. Flygtningenævnet bemærker videre, at det ikke fremstår overbevisende, hvorfor de pågældende beskyldninger skulle være rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens oplysninger herom til grund for sagens vurdering. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke, at ansøgeren på troværdig og overbevisende måde har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. De vanskelige, men generelle, forhold i Afghanistan kan ikke i sig selv begrund asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/44