Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra en navngiven by i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at bliver slået ihjel af Taliban, fordi hun underviste landsbyens børn i at læse og skrive. Ansøgeren er blevet opsøgt adskillige gange, ligesom hun har modtaget to trusselsbreve om, at Taliban ville brænde skolen ned og slå hende ihjel. Skolen er nu lukket efter hendes udrejse, og Taliban har efterfølgende kun rettet henvendelse en gang. Flygtningenævnet finder ikke, at den påberåbte konflikt med Taliban er af en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med en asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren uanset de mange henvendelser fortsatte sin undervisning. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at truslerne fra Taliban ikke udviklede sig over den toårige periode, og at Taliban ikke i den periode trængte ind i huset eller skolen. Der lægges i den forbindelse vægt på, at ansøgeren, uanset udrejser til Pakistan, flere gange vendte tilbage til landsbyen, hvor hun fortsatte sin undervisning. Det må endvidere indgå i vurderingen, at ansøgeren først udrejste efter, at hun havde fået et afslag på familiesammenføring, ligesom hun først søgte asyl efter nogen tids ophold her i landet. Samlet finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/42
