Nævnet meddelte i januar 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun fra Kunar-provinsen i Afghanistan og sunnimuslim af trosretning Ansøgeren har ikke været politisk aktiv Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Ansøgeren blev i et navngivent Tablighi Center i Lahore af Taliban overtalt til at gå i hellig krig mod amerikanerne. Han blev overført til en træningslejr og blev sendt ud som selvmordsbomber, hvilket han afstod fra og flygtede. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring bærer præg af at være selvoplevet. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren deltog i Tablighi i Centret i Lahore, at han efter 30 dages ophold lod sig hverve af Taliban-folk, som kom på stedet og agiterede for Jihad, at ansøgeren oplyste Taliban om sine personlige forhold, at han blev trænet i våbenbrug og anvendelse af selvmordsvest i en Taliban-lejr, at han efterfølgende blev udpeget til en konkret selvmordsaktion sammen med en pakistaner, at ansøgeren og pakistaneren fortrød og herefter flygtede, og at ansøgeren efterfølgende udrejste med bistand fra sin ven [………..]. Det lægges herefter til grund, at Taliban, som har registreret ansøgerens personalia, efter det foreliggende må antages at ville efterstræbe ansøgeren, og at myndighederne ikke vil være i stand til at yde ansøgeren fornøden beskyttelse. Under disse omstændigheder findes ansøgeren at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2011/4
