Nævnet stadfæstede i august 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tadjik fra Parwan, Afghanistan og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun frygter at blive slået ihjel af […]s familie. […]s familie har siden ansøgeren var 17 år tilbudt hende ægteskab med […], hvilket ansøgerens familie gennem årene har afslået. […]s familie er ofte kommet på ansøgerens bopæl, hvor familien blandt andet har truet med at bortføre ansøgeren, ligesom de har udsat ansøgerens far for vold og fået ham tilbageholdt af politiet. Det må tillægges vægt, at ansøgeren har forklaret upræcist om truslerne fra […]s familie, at truslerne aldrig er blevet realiseret, at […]s familie efter ansøgerens egen forklaring i en længere periode efter den første henvendelse omkring 2002 ikke fulgte op på frieriet, at ansøgeren forud for udrejsen var i stand til at opholde sig i hjemlandet, indtil hendes rejsepapirer var bragt i orden, og at ansøgeren ikke har haft problemer med myndighederne. Sammenfattende kan det efter det foreliggende i øvrigt ikke lægges til grund, at de forhold, som ansøgeren har oplyst at have været udsat for, har haft en sådan intensitet og omfang, at det kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Endelig har Flygtningenævnet lagt nogen vægt på, at ansøgeren udrejste legalt, og at hun første ansøgte om asyl mere end to måneder efter sin indrejse. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservice afgørelse. afgh/2011/38
