Nævnet meddelte i august 2011 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt deres fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger er etnisk hazara fra […] i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået af en navngiven pashtunsk kommandant, som samarbejder med Taliban, idet kommandanten i sommeren 2010 rettede henvendelse til den mandlige ansøger med ønske om at indgå ægteskab med den mandlige ansøgers søster. Søsteren flygtede herefter og indgik ægteskab med en tidligere skolekammerat, da hun ikke ønskede at gifte sig med en person, der i forvejen havde to hustruer og otte til ni børn. Kommandanten truede herefter med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, hvis ikke de fandt søsteren. Den kvindelige ansøger er etnisk hazara fra en navngiven landsby i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Hun har endvidere henvist til, at hun aldrig ønsker at vende tilbage til Afghanistan, da hun er blevet udsat for grov vold af nogle af kommandantens soldater. Uanset at ansøgerne på enkelte punkter har forklaret upræcist om hændelsesforløbet forud for udrejsen, kan Flygtningenævnet lægger deres forklaringer om det påberåbte asylmotiv til grund. Ansøgerne har forklaret konsistent om centrale punkter i asylmotivet og har endvidere for Flygtningenævnet troværdigt redegjort for asylmotivet. Det lægges herefter til grund, at ansøgerne er kommet i konflikt med en magtfuld Taliban kommandant, som ønsker at gifte sig med den mandlige ansøgers søster. Imidlertid er søsteren blevet gift med en tidligere skolekammerat og er flygtet til Pakistan med denne. Hertil kommer, at kommandanten har truet med at dræbe ansøgerne og deres børn, såfremt den mandlige ansøger ikke bringer søsteren til stede, således at hun kan blive gift med kommandanten, og at kommandanten udøvede grov vold mod ansøgerne i forbindelse med den seneste henvendelse på deres bopæl. Det lægges til grund, at kommandanten tvang den mandlige ansøger til at lede efter sin søster, mens kommandanten samtidig lod ansøgernes hus bevogte, at den kvindelige ansøger og børnene var indespærrede i huset i forbindelse hermed, og at det lykkedes ansøgerne at flygte fra huset midt om natten med hjælp fra en af den mandlige ansøgers navngivne venner, som var i tjeneste hos kommandanten. Endelig skal det bemærkes, at ansøgerne efter det foreliggende ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse i konflikten med kommandanten. Efter det foreliggende kan det ikke antages, at ansøgerne risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Derimod finder Flygtningenævnet, at ansøgerne efter det foreliggende har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres fire børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2011/37
