Nævnet stadfæstede i juli 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er født i Ghazni, men flyttede sammen med sin familie til Kabul i 2003. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, idet ansøgeren nægtede at samarbejde. Ansøgeren var ansat på et navngivent hotel i Kabul, hvor han arbejdede som […]. I efteråret 2009 blev ansøgeren kontaktet telefonisk af ukendte personer, der ønskede at ansøgeren samarbejdede ved at give oplysninger om de udlændinge, der skulle besøge hotellet. Ansøgeren indgik en aftale med hotellets ledelse om, at han officielt opsagde sin stilling, hvorefter han arbejdede på hotellet uden at være registreret som ansat frem til sin udrejse. I sommeren 2010 blev ansøgeren igen kontaktet telefonisk af ukendte personer, og modtog efterfølgende et trusselsbrev. Ansøgerens families hjem i Ghazni blev brændt ned. Ansøgeren kontaktede hotellets ledelse og forskellige myndigheder, der ikke kunne garantere ansøgerens sikkerhed, hvorfor han udrejste. Flygtningenævnet forkaster ansøgerens forklaring om sit motiv, idet forklaringen forekommer usandfærdig og konstrueret til lejligheden, ligesom ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret udbyggende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på indholdet af Udenrigsministeriets høringssvar af […], hvoraf det fremgår, at ansøgeren har været ansat på et navngivent hotel i Kabul fra sommeren 2008 til foråret 2009, hvor han blev opsagt af arbejdsgiveren, idet denne ikke fandt ansøgeren egnet til at arbejde på et hotel. Flygtningenævnet forkaster således ansøgerens forklaring om, at han opsagde sin stilling i efteråret 2009, men at han herefter var hemmeligt ansat til udrejsen sommeren 2010. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at den af ansøgeren fremlagte ansættelsesbekræftelse fremtræder som underskrevet af hotellets General Manager i efteråret 2009, uanset at dennes ansættelse på hotellet ophørte i vinteren 2008. Flygtningenævnet har endvidere lagt en vis vægt på, at de dokumenter ansøgeren fremlagde under behandlingen hos Udlændingeservice af Udenrigsministeriet, er vurderet som falske. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først under partshøringen i Udlændingeservice i vinteren 2010 oplyste, at de talibanere, som havde truet ham, var hans slægtninge. De af ansøgeren under nævnsbehandlingen fremlagte dokumenter kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at han vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” afgh/2011/34
