Nævnet stadfæstede i maj 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig og kvindelig statsborger fra Afghanistan. Den mandlige ansøger indrejste i Danmark i 2001 efter at have opnået opholdstilladelse på andet grundlag, Den kvindelige ansøger indrejste i 2007. I 2008 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved den kvindelige ansøger blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2009 indgav den mandlige ansøger ansøgning om asyl. I 2009 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet den kvindelige ansøgers asylsag. I efteråret 2010 meddelte Udlændingeservice ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger er etnisk pashtun og muslim fra Jalalabad, Afghanistan, og den kvindelige ansøger er etnisk pashtun og muslim fra […], Afghanistan. Den mandlige ansøger har som asylmotiv påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin faders fjender, idet ansøgeren vil blive identificeret som søn af faderen, der risikerer forfølgelse på grund af hans mangeårige arbejde som chauffør for PDPA og senere for en navngiven bevægelse i […]-provinsen, i hvilken forbindelse han deltog i kamphandlinger. Faderen blev tildelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i 2000. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv påberåbt sig, at hun ikke kan flytte tilbage til Afghanistan med sin ægtefælle og børn, idet hun risikerer at blive identificeret med hans familie. Endvidere har hun påberåbt sig forholdene for enlige kvinder i Afghanistan, ligesom hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en navngiven kommandant, som ville tvangsgifte sig med hende, og som hun er flygtet fra. Den mandlige ansøger har som asylmotiv særligt henvist til sin faders forhold. Der er tale om, at ansøgerens fader har været chauffør i 1992 for personer tilknyttet PDPA og chauffør fra 1992 til sin udrejse for en navngiven bevægelse, og at han frygter to navngivne kommandanter, da faderen ved sin udrejse blev mistænkt for at være Taliban-spion. Flygtningenævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af faderens forhold i dag opfylder betingelserne for at få asyl. Ved afgørelsen heraf lægger Flygtningenævnet særligt vægt på den tid, der er forløbet, ligesom Flygtningenævnet også lægger vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at faderen skulle have været profileret i særlig grad. Den mandlige ansøger har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for hverken forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at skulle blive udsat for nogle af de overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv dels henvist til sin ægtefælles – og dermed svigerfaderens forhold – og dels har hun henvist til, at hun frygter en navngiven kommandant samt de generelt usikre forhold for enlige kvinder. Af de grunde der er anført ovenfor, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke kan få asyl som følge af sin svigerfaders forhold. Den kvindelige ansøger har ikke sandsynliggjort, at hun har et sådant modsætningsforhold til kommandanten, at hun af denne grund konkret skulle være i fare for overgreb ved sin tilbagevenden til Afghanistan som følge heraf. Den omstændighed at ansøgeren er kvinde kan ikke føre til, at hun alene som følge af de generelt usikre forhold i Afghanistan opfylder betingelserne for at få asyl efter hverken udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, ved sin tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” afgh/2011/29
