afgh201127


Nævnet stadfæstede i april 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk tadjik og er statsborger i Afghanistan. Han er født og opvokset i Teheran i Iran, og han har aldrig været i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingeservice som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter sin stedfader, som er narkoman og har slået ansøgeren. Han har endvidere henvist til, at han ikke har mulighed for at gå i skole og heller ikke kan opnå ID-dokumenter i Iran. Ansøgeren har til advokatindlægget supplerende forklaret, at han er homoseksuel, og at han som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse enten fra de afghanske myndigheder. Endvidere vil han som følge af sin homoseksualitet være i risiko for overgreb fra stedfaderens familie, som efter hans moders oplysninger er flyttet tilbage til Panjeer provinsen i Afghanistan. Dette har han fået at vide af sin moder, mens han opholdt sig i Østrig. Årsagen til, at han ikke har fortalt om sin homoseksualitet hverken til de østrigske myndigheder eller til Udlændingeservice, er navnlig generthed. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer og efter en vurdering af ansøgerens person under nævnsmødet lægge til grund for sagen, at ansøgeren i seks til syv måneder forud for sin udrejse af Iran har haft et homoseksuelt forhold til en nabodreng i Teheran. Flygtningenævnet bemærker dog, at det påhviler en asylansøger at meddele samtlige relevante oplysninger til brug for sin asylsag, jf. udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet lægger ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren aldrig har været i Afghanistan. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han som følge af sin homoseksualitet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Afghanistan, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har ej heller sandsynliggjort, at han under de foreliggende omstændigheder ved at tage ophold i Afghanistan vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, så længe han ikke tager ophold i Panjeer provinsen, hvor hans stedfaders familie opholder sig. De generelt vanskelige forhold for homoseksuelle som minoritetsgruppe i Afghanistan kan ikke føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. afgh/2011/27