Nævnet stadfæstede i april 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2010. Sagen er behandlet sammen med sagen vedrørende ansøgerens farbroder.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure. Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Nangarhar provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at hans fader, […], drev en forretning på en amerikansk base, hvor han solgte ure og briller til amerikanerne. Taliban opsøgte som følge heraf familiens bopæl i alt fire gange, hvor de blandt andet udsatte farfaderen for vold og trusler med henblik på, at faderen stoppede sit samarbejde med amerikanerne. Tredje gang familien blev opsøgt af Taliban, tog Taliban farfaderen med sig. Han blev fundet dræbt en måned senere. Fjerde gang Taliban opsøgte hjemmet blev ansøgeren og farbroderen udsat for vold og taget med af Taliban. De var tilbageholdt i tre dage, hvorefter det lykkedes dem at flygte. Under tilbageholdelsen modtog de blandt andet undervisning i religion og Jihad, idet Taliban ønskede at hverve dem som selvmordsbombere. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter ansøgeren at blive slået ihjel af Taliban, dels på grund af at han flygtede fra dem, og dels på grund af sin faders samarbejde med amerikanerne. Det fremgår af ansøgerens og hans farbroders forklaringer, at de i det væsentlige har været sammen om de oplevelser, der er anført til støtte for det påberåbte asylmotiv. De har videre oplyst, at udrejsen skete cirka tre måneder før indrejsen i Danmark […] 2010. Indledningsvist skal det fremhæves, at ansøgeren og farbroderen til motivsamtalerne den […] 2010 har oplyst, at Taliban første gang henvendte sig på bopælen i et tidsinterval på et til to år før motivsamtalerne, mens de til samtalerne med Udlændingeservice har angivet, at Taliban først henvendte sig cirka tre måneder før udrejsen. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgeren og farbroderen på en række punkter har forklaret upræcist og divergerende, herunder indbyrdes, blandt andet om antallet af og forløbet af Talibans henvendelser på bopælen samt om omstændighederne og forløbet af deres ophold i huset hos Taliban. Endelig fremstår oplysningerne om flugten fra Taliban påfaldende og usandsynlige, når der henses til, at ansøgeren og farbroderen i øvrigt blev bevogtet. Selvom der ved vurderingen af ansøgeren og farbroderens oplysninger tages hensyn til deres unge alder, og at de er analfabeter, finder Flygtningenævnet, at de heller ikke for nævnet har været i stand til at underbygge deres påberåbte asylmotiv. Efter en samlet vurdering af oplysningerne finder nævnet ikke, at begivenhederne fremstår selvoplevede. Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. afgh/2011/24
