Nævnet stadfæstede i april 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en uledsaget mindreårig mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har udvist tilstrækkelig modenhed til, at hans sag kan behandles i Flygtningenævnet, selvom han er mindreårig. Ansøgeren er etnisk uzbeker og sunni-muslim fra Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive dræbt af sin farbroder på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har i den forbindelse anført, at farbroderen har fået en mafiabande til at kidnappe ansøgeren, der blev tilbageholdt i et antal dage og fik skåret et fingerled af. Han har endvidere påberåbt sig sin etnicitet og frygten for Taliban. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at farbroderen ønsker at overtage den jord, som ansøgeren har arvet efter sine forældre og har udsat ansøgeren for verbalt pres i den anledning. Ansøgeren har under sagen oplyst, at han og moderen ikke har haft noget imod at overdrage ejendommen til farbroderen, men at konflikten har drejet sig om, at ansøgeren og moderen ikke kunne fremskaffe skødet på ejendommen. Han har under nævnsmødet i dag oplyst, at han under de nu foreliggende omstændigheder ikke vil medvirke til at overdrage jorden til farbroderen, idet han mener, at farbroderen uanset en eventuel overdragelse vil have til hensigt at slå ham ihjel. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at ansøgeren som forklaret har været kidnappet af en mafiabande. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at antage, at farbroderen skulle stå bag denne handling. Nævnet lægger herved vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodninger, at farbroderen var involveret heri. Nævnet bemærker, at kidnapperne bad ansøgeren om at ringe til faderen, der var afgået ved døden, og afkræve ham løsepenge, hvorimod der under kidnapningen ikke har været tale om hverken jordkonflikter eller skødet til ejendommen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at der er tale om en enkeltstående kriminel handling. Det kan således ikke lægges til grund, at kidnapningen har sammenhæng med jordkonflikten. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at konflikten om det omstridte jordstykke er af en sådan karakter, at der som følge heraf er grundlag for at meddele ansøgeren asyl. Efter ansøgerens forklaringer for nævnet har han ikke været udsat for personlige overgreb eller problemer, fordi hans etnicitet er uzbeker, og han har heller ikke været udsat for konkrete overgreb eller hvervningsforsøg fra Taliban. Der er således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb i anledning af disse grunde. Flygtningenævnet finder ikke, at de vanskelige, men generelle forhold, for etniske uzbekere i Afghanistan i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder heller ikke, at den påberåbte generelle risiko for tvangshvervning af Taliban i sig selv er asylbegrundende og bemærker herved, at tvangshvervning langt overvejende foregår blandt pashtunere, jf. Udenrigsministeriets notat af 2. marts 2011. Det er indgået i nævnets vurdering af ansøgerens forklaring, at ansøgeren har fremstået som en person, som fuldt ud har været i stand til at svare på spørgsmålene med forståelse for svarenes betydning for hans asylsag, og som også har formuleret sig skriftligt i asylskemaet. Samlet finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Som følge af det anførte er der ikke grundlag for at tage advokatens subsidiære og mere subsidiære påstand om hjemvisning eller udsættelse til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. afgh/2011/23
