Nævnet stadfæstede i april 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren og han familie udrejste til Pakistan i 1985, og ansøgeren vendte tilbage til Afghanistan i 2002, hvorefter han fra vinteren 2002, til vinteren 2004 aftjente værnepligt. Ansøgerens familie vendte tilbage til Afghanistan i 2003. I følge en under sagen fremlagt dom, blev faderen dræbt i efteråret 2003, af en navngiven person. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af den navngivne persons familie, som urigtigt tror, at ansøgeren i 2006 slog den navngivne persons broder […], ihjel som hævn for, at den navngivne person skød og dræbte ansøgerens fader i efteråret 2003. Den navngivne person blev efter drabet på ansøgerens fader retsforfulgt og idømt 16 års fængsel. Flygtningenævnet forkaster ansøgerens forklaring, som forekommer usandfærdig og konstrueret til lejligheden, ligesom forklaringen er blevet udbygget på væsentlige punkter under sagens behandling. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsbehandlingen har forklaret, at han blev indkaldt af myndighederne for at afgive forklaring om drabet på den navngivne broder. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren også først under nævnsbehandlingen har forklaret, at nogle personer, som han genkendte fra en navngiven by, satte sig ind i hans taxa, og at han frygtede, at disse var sendt af den navngivne persons familie. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget upræcist og divergerende om datoer, herunder om hvornår drabet på den navngivne broder fandt sted, og hvornår han udrejste fra Afghanistan, ligesom der er væsentlige huller i hans forklaring om, hvor og hvornår han har opholdt sig ved sine udrejser fra Afghanistan og til hans ankomst til Danmark i sommeren 2009. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” afgh/2011/22
