Nævnet stadfæstede i marts 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske tadjikker fra Herat i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af nogle politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv navnlig henvist til, at krigsherren […] og dennes gruppe, med tilknytning til Taliban, flere gange har truet den mandlige ansøger og dennes bror, og krævet, at brødrene, der sammen har et byggefirma, skal ophøre med at arbejde på et større projekt for et udenlandsk firma. De har endvidere krævet, at der bliver betalt en større sum penge. I den forbindelse er den mandlige ansøger blevet slået, og deres søn er blevet antastet på gaden. Endvidere er broren blevet kidnappet. Efter to dage lykkedes det broren at stikke af. De gemte sig derefter hos mandens søster i to dage og udrejse efter yderligere to dage en gang i begyndelsen af 2009. Senere har de fået oplyst af den kvindelige ansøgers far, der er en højtstående embedsmand, at nogle fra førnævnte gruppe har været på deres bopæl, mens de skjulte sig hos søsteren, samt at de senere har spurgt efter den mandlige ansøger på arbejdspladsen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens og hans brors firma har renoveret huse i Herat, herunder for udlændinge. Den omstændighed, at der er mange eksempler på, at Taliban eller andre oprørsgrupper har angrebet byggefirmaer, der samarbejder med udlændinge, kan imidlertid ikke i sig selv indebære, at alle i den branche opfylder betingelserne for at få asyl i Danmark. Afgørende er, på hvilken måde de pågældende er profilerede, og hvilke konflikter der konkret har været samt hvilke risici, der vurderes for fremtidige konflikter. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at den mandlige ansøger har haft nogle uoverensstemmelser i forbindelse med sit arbejde. Ansøgerne har imidlertid afgivet ret forskellige forklaringer om det nærmere begivenhedsforløb, herunder om identiteten af dem der ville have, at de skulle holde op med at arbejde. Begge ansøgere har nævnt […] som en ledende person hos dem, som brødrene var i konflikt med. Den mandlige ansøger har på skift forklaret, at han tidligere har talt med […] om at genopbygge Afghanistan, at han kun ved, at […] var med til at overfalde ham, fordi én af de andre voldsmænd nævnte […] navn, at han ikke ved, om […] var til stede, samt at han slet ikke kender […] og aldrig selv har set eller talt med ham. Det er også noget uklart, hvilke samtaler broren måtte have haft med […]. Den mandlige ansøgers forklaring om, hvorfor […] ikke ville have, at de arbejdede på byggepladsen er selvmodsigende. Ansøgernes forklaringer om efterfølgende telefonsamtaler, samt om hvorvidt disse er blevet ført af […] personligt eller andre på hans vegne, er ligeledes noget modstridende. Der er også mindre unøjagtigheder vedrørende oplysningerne om det tidsmæssige forløb samt om episoderne vedrørende sønnen og broren, der isoleret set ikke kan tillægges større betydning, men som samlet set er med til at indebære, at der er en sådan tvivl, om hvad der faktisk er foregået, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en sådan risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, at de opfylder betingelserne for at opnå asyl. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingeservices afgørelse”. afgh/2011/21
