Nævnet meddelte i marts 2011 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Afghanistan og parrets mindreårige datter. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger er etnisk pashtun fra Bamian i Afghanistan, den kvindelige ansøger er etnisk tadjik fra Kabul i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive dræbt af en navngiven indflydelsesrig kommandant eller folk, der støtter ham, herunder medlemmer af dennes familie. Ansøgerne har forklaret, at familien i 1979 flyttede til Iran, hvor de opholdt sig i omkring 29 år. I denne periode overtog kommandanten familiens jord og plantager i Bamian provinsen og dyrkede jorden. I 2002, et år efter at Taliban er forsvundet fra Bamian, begyndte den mandlige ansøger at rejse mellem Afghanistan og Iran, og i 2004 startede han et ørreddambrug op på familiens ejendom i Afghanistan. Da den kvindelige ansøger og parrets tre børn i sommeren 2008 flyttede med til Afghanistan, opstod der konflikter med kommandanten og dennes slægtninge, som ønskede at overtage familiens jord. Kommandantens broder og fætter friede til ansøgernes to døtre, hvilket den mandlige ansøger modsatte sig. Herefter blev familien truet med, at døtrene ville blive vansiret, hvis de ikke lod sig bortgifte. Nogle dage herefter blev et af ørredbassinerne forgiftet. En kusine til kommandanten advarede herefter den mandlige ansøger om, at kommandanten havde planlagt at angribe familiens hus om natten og dræbe den mandlige ansøger og hans søn. Familien tog samme nat til Kabul og udrejste kort herefter af Afghanistan. Uanset at der foreligger usikkerhed om enkelte tidsangivelser, kan Flygtningenævnets flertal lægge den mandlige ansøgers forklaring om det påberåbte asylmotiv til grund. Det bemærkes, at det ikke kan afvises, at de nævnte usikkerheder har beroet på tolkeproblemer. Flertallet finder, at den mandlige ansøger har afgivet en konsistent og troværdig forklaring. Flertallet lægger endvidere vægt på, at den mandlige ansøger drev en velfungerende landbrugsejendom med dambrug og almindeligt landbrug, at han var kendt i lokalområdet på grund af dambruget og sine store jordbesiddelser, og at ansøgerne var eneste pashtunske familie i lokalområdet, som næsten udelukkende er beboet af tadjikker. Hertil kommer, at den mandlige ansøger på sammenhængende måde har redegjort for, hvorledes familiemedlemmer til kommandanten, som har haft tilknytning til Taliban, har fået øget indflydelse i lokalområdet i Bamian-provinsen. Flertallet lægger således til grund, at ansøgerne er kommet i et modsætningsforhold til lokale magthavere, og at ansøgerne ikke vil kunne opnå de afghanske myndigheders beskyttelse. Efter det foreliggende kan det ikke antages, at ansøgerne risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Derimod finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet er i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2011/15
