afgh2011121


Nævnet meddelte i december 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren, der er født i 1993, er etnisk pashtun (faderen er pashtun og moderen tadsjiker) fra en landsby ved Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at han boede sammen med sin moder, storebroder og lillesøster. De blev forsørget af deres velhavende nabo, der er broder til ansøgerens afdøde fader. Farbroderen er ligesom sin ægtefælles brødre talibaner. En dag hentede farbroderen ansøgerens storebroder. Næste dag fortalte farbroderen til ansøgeren og hans moder, at han storebroderen nu var i Pakistan. 11 dage efter, at broderen var rejst, oplyste farbroderen, at storebroderen var blevet dræbt i jihad, og at farbroderen ville hente ansøgeren to-tre dage senere, så ansøgeren også kunne deltage i jihad. Det ønskede ansøgeren ikke. Ansøgeren talte farbroderen efter munden men tog dagen efter til sin morbroder, der få dage efter arrangerede ansøgerens udrejse i sommeren 2010. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren Taliban og farbroderen, samt at han blive sendt i jihad, og at han vil dø. Ansøgeren har under asylbehandlingen i det væsentlige forklaret det samme, og nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at forklaringen bør tilsidesættes. Det må herefter lægges til grund, at ansøgeren af sin farbroder, der er talibaner, er blevet pålagt at deltage i jihad, samt at han skulle gøre sig klar til at blive afhentet to til tre dage senere. Ansøgeren fik denne ordre umiddelbart efter, at han havde fået at vide, at hans eneste broder var blevet dræbt under jihad. Ansøgeren var på daværende tidspunkt mindreårig, og han havde ingen brødre eller fader, der kunne hjælpe ham imod farbroderen og de andre familiemedlemmer, der også var talibanere. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Idet ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles ansøgeren derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2011/121