Nævnet stadfæstede i februar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er afghansk statsborger fra Kabul. Han er etnisk tadjik og shia-muslim. Han har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har fra indrejsen i Danmark i efteråret 2009, og indtil afgivelsen af advokatindlægget, som sit asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, fordi han har nægtet at samarbejde og udlevere oplysninger om FN-medarbejdere mv. Han har herunder i detaljer redegjort for sit arbejde for diverse FN-organisationer fra 2003 til 2009 samt Talibans hvervningsforsøg og trusler i 2009, hvor der skulle være blevet skudt mod hans bil, så han kørte i grøften. Han vågnede angiveligt op på et hospital, hvor to politibetjente, der må have samarbejdet med Taliban, spurgte hvorfor han ikke ville udlevere de pågældende oplysninger. Til støtte for forklaringen om ansættelserne har han afleveret kopier af en række dokumenter. Nogle af dokumenterne har været sendt til ægthedsvurdering hos en navngiven FN-organisation, der har erklæret, at der ikke er tale om ægte ansættelseskontrakter hos FN’s organisationer. Foreholdt dette, har ansøgeren indtil advokatindlægget fastholdt sin forklaring under anbringende af, at høringssvarene er en del af et politisk skuespil. I advokatindlægget og under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid erkendt, at en væsentlig del af de af ham fremlagte dokumenter, herunder ansættelseskontrakterne, er falske, samt at alene dokumenterne vedrørende hans uddannelse og de ældste FN-dokumenter er ægte. Han forklarer nu, at han kun arbejdede på deltid for en navngiven FN-organisation. Han stoppede med udgangen af 2006, og han har aldrig været ansat hos en anden navngiven FN-organisation. Han har endvidere erkendt, at hans tidligere forklaring om forfølgelse fra Taliban ikke er sand. Som et helt nyt asylmotiv gør han i stedet gældende, at han siden 2004 har arbejdet som steward i et navngivent luftfartsselskab. Fra midten af 2008 har han deltaget i VIP-flyvninger med blandt andet den afghanske præsident. Til støtte herfor har han fremlagt en række yderligere dokumenter samt fotografier, hvor ansøgeren i stewarduniform blandt andet optræder ved siden af præsident Karzai og den tidligere udenrigsminister. Tre af fotografierne er dateret i 2007. Dateringen skyldes en forkert indstilling af kameraet. Fotografierne er taget i 2008. I sommeren 2009 bad en af præsidentens topembedsmænd ham om at dræbe præsident Karzai. Ansøgeren og den pågældende var på dette tidspunkt alene på et kontor. Manden sagde, at han i forbindelse med den næste flyrejse ville give ansøgeren noget, som han skulle putte i præsidentens mad. Ansøgeren vil ikke oplyse navnet på denne mand. Efter sikkerhedsgodkendelse af ansøgeren i 2008 var denne mand med til at beslutte, at ansøgeren kunne deltage i VIP-flyvningerne. Ansøgeren kender ikke manden privat. Ansøgeren har aldrig offentligt givet udtryk for nogen politisk holdning. Han ved ikke, hvorfor manden turde anmode ham om at slå præsidenten ihjel. Den pågældende truede ansøgeren på livet senere på sommeren 2009, hvorefter han straks flygtede. Ansøgeren har ikke tidligere oplyst om sit rigtige asylmotiv af frygt for den pågældende meget magtfulde mand. Den beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at hvis ikke der kan gives asyl på det foreliggende grundlag, så bør sagen hjemvises til Udlændingeservice, således at der kan blive foretaget en vurdering af troværdigheden af ansøgerens nye forklaring i to instanser. En subsidiær påstand om udsættelse er frafaldet. Udlændingeservice har gjort gældende, at sagen ikke bør hjemvises. Flygtningenævnet finder ikke, at Udlændingeservice har begået fejl under behandlingen af sagen, og ansøgerens reelle forhold og forholdene i hjemlandet er ikke ændret væsentligt siden sagen blev behandlet i Udlændingeservice. I hvert fald under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen, alene fordi ansøgeren få dage før mødet i Flygtningenævnet har oplyst, at store dele af den forklaring han hidtil har afgivet, er usand, og i den forbindelse vælger at fremlægge nye dokumenter, som han – i hvert fald for så vidt angår de fleste af dokumenterne – har været i besiddelse af under hele sit ophold i Danmark. Efter en samlet vurdering finder nævnet endvidere ikke grundlag for at kræve yderligere dokumenter ægthedsvurderet. Vedrørende ansøgerens nye asylmotiv bemærker nævnet, at der trods ansøgerens erkendt urigtige forklaring vedrørende en navngiven FN-organisation og Taliban, ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens nye oplysninger om, at han siden 2004 har været ansat som steward i et navngivent flyselskab, og at han i den forbindelse er blevet sikkerhedsgodkendt og har deltaget i flere flyvninger med prominente afghanere, herunder præsident Karzai. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at denne del af forklaringen er understøttet af flere af de fremlagt dokumenter og fotografier. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at en højtstående person, hvis navn ansøgeren ikke vil oplyse, skulle have anmodet ansøgeren om at slå præsidenten ihjel samt have truet ansøgeren. Ved denne vurdering er der navnlig lagt vægt på, at forklaringen i sig selv lyder usandsynlig, blandt andet fordi det i givet fald synes at måtte have været en meget stor risiko, som den pågældende højtstående person har løbet ved at rette en sådan henvendelse til ansøgeren, hvis holdning til drab på præsidenten, han ikke kunne kende. Der er endvidere lagt betydelig vægt på, at ansøgerens forklaring herom i nævnet ikke er fremstået sammenhængende, selvoplevet og troværdig. Endvidere er der i et vist omfang henset til det sene tidspunkt, som forklaringen er fremkommet på, at ansøgeren tidligere har forklaret usandt om sit asylmotiv, samt på at han ikke vil oplyse navnet på den pågældende mand. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort sit asylmotiv, og Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af FN konventionen eller for at blive udsat for overgreb, som han i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, har krav på beskyttelse mod. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. afgh/2011/12
