Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en afghansk statsborger. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark i 2009, hvorefter han udrejste til Norge. I 2010 genindrejste han i Danmark.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara fra […] i Ghazni-provinsen, Afghanistan og shiamuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af en klanleder eller dennes familie. For mange år siden bortførte og voldtog klanlederen ansøgerens kusine, som klanlederen gerne ville giftes med. Ansøgerens bror tog umiddelbart efter hen for at hævne dette, hvorefter både kusinen og broderen blev dræbt. Mange år efter – efter at ansøgerens far forgæves havde forsøgt at få myndighedernes indgriben – ville ansøgeren hævne drabene og skød på klanlederen, der dog overlevede og nu er efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de divergenser, der måtte være i ansøgerens forklaring kan bero på, at han har forklaret om begivenheder, som han ikke selv har haft førstehåndskendskab til vedrørende klanlederens overgreb mod hans kusine og drabet på hans bror. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der kan have været tale om oversættelsesvanskeligheder i forbindelse med forklaringen afgivet til de norske myndigheder. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2, fra klanlederen. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse herimod. Nævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Ifølge Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 artikel 1 F (b) skal konventionen ”ikke finde anvendelse på den, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at han har begået en alvorlig ikke politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet, inden han som flygtning fik adgang til dette.” Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er udelukket for at få opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, jf. § 10, stk. 1. nr. 3, jf. Flygtningekonvention af 28. juli 1951 artikel 1 F (b). Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at han efter at have anskaffet sig et våben og modtaget undervisning i våbenbrug opsøgte klanlederen og affyrede tre skud på kort afstand mod klanlederens overkrop. Handlingen findes efter sin karakter derfor at være omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1 nr. 3. Når henses til, at baggrunden for hævnakten ligger langt tilbage i tid og i øvrigt når henses til forbrydelsens alvorlige karakter, kan baggrunden for ansøgerens handling ikke føre til andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster på ovennævnte baggrund derfor Udlændingestyrelsen afgørelse." afgh/2011/107
