Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim. Udlændingeservice udviste i sommeren 2009 ansøgeren af Danmark med indrejseforbud i ét år, jf. udlændingelovens § 25a, stk. 2, nr. 1, og § 32, stk. 4, 2. pkt. Ansøgeren skulle tilbagesendes til Grækenland i medfør af Dublin-forordningen. Udlændingeservice besluttede dog efterfølgende at behandle ansøgerens ansøgning om asyl i Danmark, idet det ikke viste sig muligt at udsende ansøgeren til Grækenland. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han og hans fader havde været medlemmer af Taleban, hvor de havde deltaget i kamphandlinger. I 2007 var ansøgeren og hans fader blevet tilbageholdt af en kommandant, som faderen havde et modsætningsforhold til, hvorefter faderen var blevet dræbt. Det var lykkedes ansøgeren at flygte. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren for nævnet havde fremstået overbevisende og troværdig, hvorfor Flygtningenævnet i det væsentlige lagde ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lagde herefter til grund, at ansøgerens fader havde været kommandant for Hezb-e-Islami og senere havde sluttet sig til Taleban. Faderen havde haft et modsætningsforhold til en navngiven person, som havde været kommandant i Jamiat/Shore-e-Nezar og som i 2007 havde tilbageholdt ansøgeren og hans fader, i hvilken forbindelse faderen var blevet dræbt, medens ansøgeren var flygtet. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb, som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at der var særlige grunde, der talte derimod, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. Afg/2010/9.
