Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajdik fra Ghazni-provinsen i Afghanistan, hvor han har boet sammen med sin familie frem til deres død, hvorefter han 6-7 år gammel udrejste til Iran sammen med sin onkel og dennes familie. Ansøgeren opholdt sig i Iran i omkring 11-12 år og frem til indrejsen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til tre forhold, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt fundet og dræbt af sin onkel, at han frygter de grupperinger, der stod bag bombesprængningen af familiens hus, og at han frygter at blive tvangshvervet af Taliban eller andre grupperinger. Flygtningenævnet finder, at bombesprængningen af familiens hus i slutningen af 1990’erne må antages at være et led i almindelige krigshandlinger, og at dette ikke indebærer nogen risiko for ansøgeren i dag. Flygtningenævnet finder at ansøgerens frygt for onkelen må anses for et privatretligt forhold. Nævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at onklen vil udsætte ansøgeren for overgreb ved ansøgerens eventuelle tilbagevenden til Afghanistan. Det bemærkes herved, at ansøgeren vil kunne tage ophold i en større by for eksempel Kabul, og at onkelen de seneste mange år har boet i Iran. Flygtningenævnet finder endeligt ikke, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren vil blive tvangsrekrutteret af Taliban eller andre grupperinger. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/81
