Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim af trosretning fra [….] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er efterstræbt af Taliban. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hans fader, som var handelsmand, for syv til otte år siden blev dræbt af Taliban, fordi han havde angivet en ledende talibaner til myndighederne, og at Taliban den følgende måned to gange angreb ansøgerens familie. Ansøgeren udrejste derefter sammen med sin moder, søskende, farbroder og dennes familie til Iran, hvor han har boet frem til, at han i 2008 rejste videre til Danmark. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af sin faders forhold ved en tilbagevenden til Afghanistan på nuværende tidspunkt vil være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forholdet ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren dengang var en lille dreng. Ansøgeren har ikke personligt været opsøgt, og ansøgerens fader kan efter de foreliggende oplysninger ikke antages at have været en profileret person. Flygtningenævnet har desuden tillagt det vægt, at ansøgerens oplysninger i det væsentlige er andenhånds oplysninger meddelt til ansøgeren af farbroderens ægtefælle adskillige år senere. De generelt vanskelige forhold i Afghanistan kan ikke i sige selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/80