Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en kvindelig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun og hendes tre børn ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere at blive slået ihjel, idet hun i perioden 1997-2000 underviste piger i sit boligkompleks, men at Taliban på et nærmere angivet tidspunkt i 2000 for at få fat i ansøgeren stormede familiens bopæl, hvor de slog hendes fader ihjel og arresterede hendes broder, mens hun selv undslap. Endvidere har ansøgerens ægtefælle transporteret fødevarer og brændstof til de amerikanske styrker, og Taliban bortførte den [….] 2009 ægtefællen, som ansøgeren ikke har hørt fra siden. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren i dag risikerer forfølgelse fra Taliban som følge af hendes undervisning, der ophørte i 2000, eller som følge af hendes egen daværende families forhold. Flygtningenævnets flertal finder uanset ansøgerens baggrund ikke, at der er grundlag for at antage, at Taliban vil udsætte ansøgeren, der boede i Kabul, for overgreb som følge af ægtefællens forhold. Flygtningenævnets flertal finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det forhold, at ansøgeren er enlig kvinde og uden netværk i Afghanistan, kan ikke føre til nogen ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/79
