Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Herat, mens den kvindelige ansøger er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger efterstræbes af en bevæbnet bande, som har røvet den mandlige ansøgers vekselforretning samt skudt og såret ansøgerens partner. Banden har opsøgt ansøgerens bopæl og ringet til ham flere gange, fordi han anmeldte forholdet til politiet. De har truet med at dræbe ham. Den mandlige ansøger har forklaret, at han og hans forretningspartner blev udsat for et væbnet røveri af en lokal, velorganiseret og magtfuld bande i Herat-området med forbindelser til Taliban. Forretningspartneren og en skopudser, der havde identificeret et af bandemedlemmerne, blev alvorlig såret og ført til hospitalet. På hospitalet underskrev den mandlige ansøger sammen med de to sårede en politirapport, hvor de anmodede om en efterforskning, og hvor identiteten på et bandemedlem blev afsløret. Efter pres fra lokale forretningsdrivende opsøgte politiet efterfølgende banden, og i forbindelse med en ildkamp blev broren til bandelederen dræbt. Den mandlige ansøger blev herefter udsat for trusler på livet – blodhævn, og banden opsøgte hans forretning og bolig, som han dog havde forladt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer, der har fremtrådt konsistente og troværdige, til grund. Flygtningenævnet kan ikke udelukke, at politiet i Herat ikke vil være i stand til at yde ansøgerne den fornødne beskyttelse mod banden, hvis ansøgerne vender tilbage dertil. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at antage, at den lokale bande vil have vilje og mulighed for at forfølge ansøgerne, hvis de ved en tilbagevenden til Afghanistan bosætter sig i en anden storby end Herat, for eksempel Kabul. På den baggrund har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel og konkret risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/74
