Flygtningenævnet meddelte i oktober 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik fra en navngiven by i Herat provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens fader og to brødre har derimod været medlemmer af og aktive for Hezbe Islami. Ansøgerens fader døde for 18 år siden under kampe mod Jamiate Islami. I 1999 blev ansøgerens brødre slået ihjel under krigshandlinger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han to gange i 2007 blev opsøgt af personer fra Hezbe Islami, som ønskede, at ansøgeren skulle melde sig ind og hævne drabene på ansøgerens fader og brødre. Ansøgeren måtte begge gange betalte 10.000 USD til personerne for at lade ham være i fred. Personerne truede ham til sidst, hvorefter ansøgeren blev bange og flyttede til Herat by sammen med sin familie i 2008. Ansøgeren modtog, på tre forskellige dage over en periode på over et år, tre trusselsbreve på sin arbejdsplads i Herat fra Hezbe Islami. I starten af 2010 om natten opsøgte bevæbnede personer fra Hezbe Islami ansøgerens bopæl. Ansøgeren nåede at flygte hen til en ven, men hørte, at mændene ønskede at fange ham og slå ham ihjel, hvis han prøvede at undslippe. Ansøgerens forklaringer om Hezbe Islamis henvendelser til ham i landsbyen og senere på hans arbejdsplads i Herat by samt endelig på hans bopæl i Herat, har i det væsentlige været konsistente og sammenhængende. Dette gælder også forklaringen om, at han, umiddelbart efter Hezbe Islamis sidste henvendelse, levede i skjul, indtil det i løbet af cirka to uger lykkedes ham at udrejse af Afghanistan. Uanset, at der trods alt også har været nogle nuanceforskelle i ansøgerens forklaringer, finder Flygtningenævnet herefter ikke med den fornødne sikkerhed at kunne tilsidesætte ansøgerens oplysninger om hans modsætningsforhold til Hezbe Islami og dette partis henvendelser og trusler mod ham. Herefter finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter det anførte har ansøgeren derimod ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/71
