Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashto fra Qarabagh i Kabul-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans forældre i sommeren 2008 blev dræbt af en person ved navn […..], som er kommandant for Jamiat, fordi faderen havde været medlem af Taliban og slået mange mennesker ihjel. Ansøgeren er efterfølgende blevet eftersøgt af myndighedspersoner. Han frygter den navngivne kommandant og myndigheder, der samarbejder med denne. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at der i 2008 blev kastet en granat ind i hans og hans forældres hjem, samt at begge hans forældre derved afgik ved døden. Det er meget muligt, at angrebet har sammenhæng med, at faderen før invasionen i 2001 havde været aktiv for Taliban. Ansøgeren har flere gange forklaret om angrebet samt om myndighedernes to efterfølgende besøg. Efter bombeangrebet er der ikke i sig selv noget usædvanligt ved, at myndighederne to gange rettede henvendelse på bopælen, og anden gang spurgte efter ansøgeren, der da ikke var til stede. Først i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de mænd, der angreb om natten, var inden i husets forskellige værelser, og at de formentlig blev skræmt ud af det værelse, hvor hans søskende opholdt sig, fordi de pågældende skreg. Han har også først under nævnsbehandlingen forklaret, at myndighedspersonerne næste morgen skulle have været sammen med nogle af de personer, som om natten havde deltaget i angrebet. Ansøgeren har ligeledes først under nævnsmødet forklaret, at der også under husundersøgelsen to dage efter deltog personer, som var tilknyttet den navngivne kommandant. Disse nye forklaringer, der for så vidt angår deltagelsen af kommandant-folkene under husundersøgelsen, skulle stamme fra noget, som ansøgerens nabo har fortalt til ansøgeren, finder Flygtningenævnet at måtte tilsidesætte som utroværdige og konstrueret til lejligheden. Herefter, og idet der ikke er oplysninger om, at naboen under de sidste 7-8 telefonsamtaler havde fortalt om yderligere henvendelser fra myndigheder mv., finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer at blive udsat for overgreb eller anden behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan.” Afg/2010/70
