Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Han var bosat i Afghanistan frem til syvårsalderen, hvor han seks til ni måneder før den amerikanske invasion flygtede til Pakistan sammen med sin faster og hendes familie. Han opholdt sig herefter illegalt i Pakistan i omkring syv til otte år og senere i Iran i et til et og et halvt år. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der er erklæret hellig krig imod hans del af familien samt, at hans fars onkels sønner samt Taliban ønsker at slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgerens familie er blevet beskyldt for at være kristne og kommunister. Faren har været soldat for det kommunistiske styre, og både faren og farens to brødre har været medlem af kommunistpartiet. Mens Taliban var ved magten, lykkedes det farens onkels sønner at miskreditere faren og dennes brødre over for Taliban, hvorefter den anden del af familien kunne overtage farens og farens brødres betydelige jordbesiddelser. Taliban arresterede samtidig ansøgerens far og hans to farbrødre, herunder det daværende overhoved for deres landsby. Det lykkedes hans far at flygte efter en måned. Faren har sagt, at farbrødrene er blevet slået ihjel. Han har ikke hørt fra faren siden udrejsen. Mens han boede hos sin faster i Pakistan, havde fasterens ægtefælle forbindelse til kontakter i Kabul, der oplyste, at ansøgerens fars onkels sønner samt Taliban leder efter ansøgeren og den øvrige del af hans gren af familien. Ansøgerens advokat har anført, at der foreløbig ikke er klaget over Udlændingeservices afgørelse om ansøgerens alder, men har taget forbehold for senere at indgive en sådan klage til Integrationsministeriet. Advokaten har erklæret sig enig med Udlændingeservice i, at asylsagen bør afgøres på det foreliggende grundlag. I forbindelse med ansøgerens alder bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens bisidder har været til stede under nævnets behandling af sagen, samt at ansøgeren under nævnsmødet har svaret konkret og relevant på de spørgsmål, der blev stillet til ham og fremtrådte på en sådan måde, at han efter nævnets opfattelse under alle omstændigheder er tilstrækkelig moden til at kunne gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund, at der træffes afgørelse om asylspørgsmålet på det foreliggende grundlag. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at der i ansøgerens landsby i Afghanistan har været betydelige uenigheder mellem forskellige dele af ansøgerens familie. Uenigheden drejede sig navnlig om retten til betydelig ejendom, men også om hvem der skulle være landsbyleder, og der i den forbindelse blev rettet beskyldninger mod faren og dennes to brødre, om at de var kommunister eller kristne. Det kan ikke afvises, at det, mens Taliban var ved magten, lykkedes for den anden gren af familien at overtage farens og dennes brødres jorder, samt at farbrødrene blev dræbt under tilbageholdelse af Taliban. Disse begivenheder, der i det væsentlige vedrører privatretlige forhold, fandt sted for over ti år siden og Flygtningenævnet har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at der dengang eller senere i den anledning har været nogen, der har ledt efter ansøgeren. Ansøgerens forklaring herom har udvidet sig noget under mødet i Flygtningenævnet og har ikke fremstået troværdig. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er i søgelyset hos Taliban eller andre magtfulde grupper i Afghanistan, og nævnet finder ikke, at der ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være reel risiko for, at ansøgeren vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Det forhold, at han er hazara og, som så mange andre, på grund af sin unge alder, og fordi han måske ikke har nære familiemedlemmer i Afghanistan, hvor han ikke har været i en årrække, er således ikke i sig selv asylbegrundende efter udlændingelovens § 7.” Afg/2010/67
