Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadjik og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i Mashad, Iran, men har siden han var fire år boet i Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sin påstand henvist til, at hans landsby i slutningen af 2008 blev truet af Taliban, idet Taliban ville have mændene i landsbyen til at deltage i aktioner mod myndighederne og de udenlandske styrker. Ansøgeren og hans ven, […..], fortalte [……] farbroder, som var kommandant, om situationen. Farbroderen tog initiativ til, at Taliban blev pågrebet af politiet. Vennen forsvandt efterfølgende og ansøgeren formoder, at han blev bortført af Taliban. Ansøgerens fader blev udsat for vold og frihedsberøvet af Taliban. Ansøgeren udrejste efterfølgende. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår ikke som overbevisende, og nævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring har været præget af enkelte divergenser, blandt andet med hensyn til, om ansøgeren også var med til at rette henvendelse til kommandanten, og med hensyn til, hvorvidt faderen blev løsladt eller flygtede fra Taliban. Nævnet finder det ikke overbevisende, at Taliban fire torsdage i træk kom til stede i moskéen for at overtale landsbyens beboere til at samarbejde med Taliban. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at kommandanten for politiet i Herat, skulle havde oplyst ansøgeren om, at politiet ville komme til landsbyen den omhandlede torsdag for at pågribe Talibanerne. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke har registreret politiaktionen eller hørt den omtalt, før dagen efter, henset til, at aktionen omfattede anholdelse af et antal Talibanere, der var til stede under mødet i moskeen sammen med en del landsbybeboere. Efter en samlet vurdering af det anførte og sagens øvrige oplysninger, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren på overbevisende og troværdig måde har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Afghanistan kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse.” Afg/2010/62
