Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af trosretning fra Kerman i Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at han ikke kan rejse til Afghanistan, i hvilket land han har statsborgerskab, da han frygter at blive slået ihjel af sin faders fætre på grund af en familiefejde, herunder en konflikt om jord i […..] i Afghanistan, hvilken konflikt ligger 35 år tilbage i tiden. Ansøgeren har videre henvist til, at hans farbroder og dennes søn og svigerdatter i 2007 blev dræbt i Afghanistan af en gerningsmand, der blev betalt af faderens fætre. Flygtningenævnet kan ikke fuldt ud lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens faders fætre i 2007 har betalt Taliban for at dræbe først ansøgerens farbroder og dernæst farbroderens søn og svigerdatter. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på følgende: I forbindelse med asylregistreringen oplyste ansøgeren ifølge politirapporten fra foråret 2010, at han er ”født og opvokset i Iran, da forældrene havde politiske problemer i Afghanistan, og da det desuden er et meget usikkert land, kan han ikke vende tilbage. Han kan heller ikke bo i Iran, da han ikke kan få papirer der, selvom han har boet der hele sit liv”. I asylansøgningsskema af [……] 2010 har ansøgeren under pkt. V (Konflikter i hjemlandet) oplyst følgende: ”Grunden til at jeg ikke kan rejse til Afghanistan, er at jeg ikke kender til det afghanske samfund. Der er krig, terror, bortførelser, stammerelaterede, etniske og religiøse fjendskaber. Jeg har ingen familie dér og har ikke støtte nogen steder”. Under pkt. VI (Asylmotiv) har ansøgeren oplyst, at farbroderen vendte tilbage til Afghanistan, men at de efter to måneder fik at vide, at farbroderen var blevet gjort til martyr (blevet dræbt) af Taliban. Herefter har ansøgeren henvist til de generelle problemer i Afghanistan. Under samtalen med Udlændingeservice har ansøgeren oplyst, at problemerne, som var baggrunden for faderens udrejse til Iran for 35 år siden, var en jordkonflikt samt faderens forhold til kusinen. Om drabene på farbroderen og dennes søn, [……], og svigerdatter i 2007 har ansøgeren oplyst, som under nævnsmødet, at farbroderens søn først meddelte, at hans fader var blevet slået ihjel af Taliban, og at farbroderens søns svigerfader senere meddelte, at sønnen og dennes ægtefælle var blevet slået ihjel, at drabsmanden var blevet anholdt og havde tilstået, samt at han havde fået penge af ansøgerens faders fætre for udførelsen af drabene. Under nævnsmødet har ansøgeren videre oplyst, at farbroderens søns svigerfader fik dette oplyst ved henvendelse til politiet, samt at drabsmanden herefter var blevet løsladt. Flygtningenævnet finder, at disse oplysninger forekommer så usandsynlige – navnlig at politiet skulle have sagt således til svigerfaderen – at oplysningerne må tilsidesættes som værende utroværdige. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgerens nu præciserede asylmotiv om, at han har konkret grund til at frygte for at blive dræbt af faderens fætre, ligeledes må tilsidesættes. På den anførte baggrund har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Afghanistan.” Afg/2010/61
