Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun fra Dab i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han har herved navnlig henvist til, at hans broder for omkring et år siden blev slået ihjel af talibanere, idet han arbejdede for udlændinge i lufthavnen [……]. Han frygter derfor, at Taliban også vil slå ham ihjel. Hertil kommer, at han har undervist både piger og drenge, hvilket Taliban er imod. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren vel gennem broderens arbejde og sit eget virke som lærer kan være i Talibans søgelys. Der er imidlertid ingen konkrete holdepunkter herfor, og det vides heller ikke af hvilken grund, ansøgerens broder er blevet skudt. Hverken ansøgeren, broderen eller familien har modtaget nogen trusler, og ansøgeren har ikke været opsøgt af Taliban i tiden efter drabet på broderen og inden udrejsen. Der er således ingen konkrete holdepunkter for, at Taliban skulle efterstræbe ansøgeren. Det bemærkes i øvrigt, at lærerne ved landsbyskolen efter det oplyste ikke har været udsat for attentater fra Talibans side, uanset at de underviser piger. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren vil kunne tage ophold i Kabul, hvor familien tidligere har boet i en periode, hvis han ikke selv mener at kunne tage ophold i landsbyen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan.” Afg/2010/59
