Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Jaghori i Ghazni-provinsen i Afghanistan, men har opholdt sig ved byen [………] i Ghazni-provinsen. Ansøgeren, der er født i 1994, er også efter nævnets vurdering fundet tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ansøgeren har således svaret umiddelbart og med forståelse af de stillede spørgsmål i nævnsmødet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangshvervet af Taliban, som hverver folk til selvmordsbombere. Han frygter desuden at blive solgt til organdonation, idet han af sin arbejdsgiver, [………], på hotellet blev beskyldt for at have stjålet penge, hvorfor arbejdsgiveren truede med at sælge ansøgerens organer. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ikke har noget netværk i Afghanistan. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må lægges til grund. Ansøgeren var således 10 til 11 år, da farbroderen tvang ham til at flytte fra bopælen i Jaghori for at klare sig selv. I formentlig et par år herefter boede ansøgeren på hotellet ved [……..], hvor han arbejdede mod at få kost og logi. I modsætning til de andre hotelejere behandlede den sidste hotelejer,[……..], ansøgeren dårligt og beskyldte ansøgeren for pengetyveri og truede ansøgeren som anført. Ved hjælp fra blandt andre en taxachauffør flygtede ansøgeren i 2007 og udrejste af Afghanistan til Teheran. Ansøgeren arbejdede i Iran indtil udrejsen mod Danmark, der skete med lastbiler til Europa. Ansøgeren indrejste i Danmark i foråret 2010. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren efter at have fået ophold på hotellet, formentlig i 2004 eller 2005, ikke har haft konflikter med andre end hotelejeren [……]. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Han har ikke haft konflikter med myndighederne i Afghanistan. Han har ikke haft tilknytning til bestemte grupperinger og har ikke været kontaktet af Taliban. Ansøgeren udrejste, fordi han blev beskyldt for tyveri af penge og truet af hotelejeren […….], der efter ansøgerens oplysninger ikke anses for at have behandlet ansøgeren hårdhændet som led i en plan eller på anden måde med konkret hensigt om, at ansøgeren skulle indgå for eksempel i Talibans planlægning. Nævnet finder, at ansøgerens situation må vurderes som afgørende præget af de meget vanskelige, men generelle forhold i Afghanistan. Men disse forhold og den omstændighed, at ansøgeren er hazara, findes ikke i sig selv asylbegrundende. Da nævnet ikke finder, at ansøgeren kan anses for konkret og individuelt efterstræbt, finder nævnet samlet, at det ikke kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelig eller nedværdigende behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/56
