Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren også i nævnsmødet har svaret relevant og med forståelse af de stillede spørgsmål. Ansøgeren er etnisk hazara fra en navngiven by i Maida-Wardak provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tilfangetaget af pashtunere eller Taliban og udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor han ikke længere har nogen familie. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring til sagen og ved nævnsmødet lægges til grund. Ansøgeren var således 11 til 12 år, da han med sine forældre og lillebroder forlod Afghanistan og udrejste til Iran. Ansøgeren har forklaret, at der i en periode på cirka ti måneder forinden i stigende omfang skete overgreb fra de pashtunere eller talibanere, som boede i nærheden af ansøgerens landsby. Ansøgeren blev således ved en lejlighed standset og slået samt truet, såfremt han fortsatte med at gå i skole. Ved en senere lejlighed blev hans kammerater tilsvarende standset, slået og truet, ligesom der blev fremsat trusler mod ansøgeren, der blev omtalt som den ”smukke dreng”. Ansøgerens familie og ansøgeren hørte om en dreng i landsbyen, der var blevet tilfangetaget og udsat for seksuelle overgreb, og en anden dreng i landsbyen, der var tre til fire år ældre end ansøgeren, blev efter det oplyste skudt. Sønnen til ansøgerens families arbejdsgiver blev efter det oplyste ligeledes tilbageholdt og udsat for vold. Arbejdsgiveren, i hvis hus ansøgeren boede med sine forældre og lillebror, ville rejse fra stedet og bad derfor ansøgerens familie om at forlade hans ejendom. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens situation må vurderes som afgørende præget af de meget vanskelige, men generelle forhold i Afghanistan. Disse forhold og den omstændighed, at ansøgeren er hazara, findes imidlertid ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet har fundet, at de situationer i landsbyen, som ansøgeren har forklaret om, ikke kan anses som en konkret og individuel efterstræbelse af ansøgeren, men må anses for overgreb rettet mod beboerne i landsbyen, uden at det har været afgørende, om overgrebene angik ansøgeren. Dette gælder også ansøgerens forklaring om, at hans kammerater af pashtunere blev spurgt om, hvor den ”smukke dreng” var henne, da ansøgerens kammerater blev standset og udsat for vold på vej til skole. Samlet finder Flygtningenævnet herefter ikke, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller umenneskelig eller nedværdigende behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/54
