Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han var i Talebans søgelys. Ansøgeren var udrejst til Grækenland i sommeren 2008, men var blevet sendt tilbage til Afghanistan. I 2008 havde Taleban tre gange henvendt sig på ansøgerens families bopæl for at pågribe faderen, som havde haft en konflikt med Taleban. Ved den sidste henvendelse, der havde fundet sted efter, at ansøgeren var vendt tilbage fra Grækenland, var ansøgeren blevet skudt i benet. Ansøgeren var på ny udrejst af Afghanistan i slutningen af 2008. Ansøgerens familie havde været ved at flytte, uden ansøgeren vidste hvorhen. Flygtningenævnet udtalte, at efter Flygtningenævnets opfattelse havde ansøgeren afgivet en usikker forklaring, navnlig om tidsforløbene i forbindelse med hans angiveligt to udrejser fra Afghanistan. Uanset om ansøgerens forklaring om tre henvendelser fra Talebans side lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var i søgelyset hos Taleban på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden ville være i reel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde vægt på, at det efter ansøgerens forklaring havde været ansøgerens fader, som angiveligt havde en konflikt med Taleban, efter at faderen for ca. tre et halv til fire år siden havde afleveret to våben til de lokale myndigheder. Alle henvendelser på bopælen havde således haft til formål at pågribe ansøgerens fader. Ved de to første henvendelser havde ansøgerens moder kunnet afværge yderligere ved at oplyse, at ingen mænd havde været til stede. Herefter var ansøgeren udrejst, men havde efter sin forklaring valgt at vende tilbage til bopælen, efter at han var blevet afvist af myndighederne i Grækenland. Ved den tredje henvendelse var der ligeledes blevet spurgt efter ansøgerens fader. Da ansøgeren havde forsøgt at flygte, var han blevet skudt i benet. Folkene fra Taleban havde ladet ham blive liggende, hvorefter naboer havde bragt ansøgeren til hospitalet. Efter en uges ophold på hospitalet havde ansøgeren valgt at vende tilbage til bopælen, hvor han havde opholdt sig i nogle måneder, uden at der havde været yderligere henvendelser fra Taleban. Den omstændighed, at ansøgeren to gange var vendt tilbage til bopælen, svækkede efter Flygtningenævnets opfattelse ansøgerens forklaring om, at han reelt kunne anse sig for at være i Talebans søgelys. Det svækkede endvidere ansøgerens forklaring, at han intet havde kunnet oplyse om familiens opholdssted. Således var det påfaldende, at ansøgeren ikke ved de to udrejser havde aftalt med familien, hvordan kontakten skulle fastholdes. Ved den sidste udrejse var det utroværdigt, at ansøgeren ikke var blevet gjort bekendt med, hvortil hans familie havde villet flytte. Afg/2010/5.
