Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tadjiker fra Herat i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøgers kompagnon blev bortført og dræbt af nogle lokale banditter, som efterfølgende i midten af juli 2009 bortførte den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger blev løsladt mod, at hans fader betalte løsepenge. Faderen har efterfølgende meldt kidnapperne til politiet, hvorfor ansøgerne frygter repressalier fra disse. Endvidere frygter ansøgerne, at den mandlige ansøger på ny skal blive kidnappet, idet familien en gang har betalt løsepenge for ham. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at den gruppe, som stod bag kidnapningen af den mandlige ansøger, må anses som en kriminel gruppe med aktiviteter af forskellig karakter, herunder kidnapninger. Nævnet bemærker, at gruppens leder [….] efter de foreliggende oplysninger blev dræbt af de amerikanske styrker efter ansøgernes udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet vil ikke udelukke, at politiet i Herat ikke ville være i stand til at yde den fornødne beskyttelse, hvis ansøgerne vendte tilbage dertil. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at antage, at den nævnte gruppe skulle forsøge at udsætte den mandlige ansøger for overgreb, såfremt han for eksempel skulle bosætte sig i Kabul. Flygtningenævnet finder således ikke, at der er en tilstrækkelig konkret risiko herfor. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan.” Afg/2010/47
