Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun fra landsbyen [….] i Paktia provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Efter ansøgerens oplysninger, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren i forbindelse med det valg der fandt sted den 20. august 2009 var ansat som valgtilforordnet i en periode på fire måneder før og to måneder efter valget. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har i perioden fra 2007 og frem til sin udrejse været uofficielt ansat af guvernøren til at rapportere om mistænkelige eller alarmerende sikkerhedsmæssige forhold. Ved en morgenbøn i en nærliggende landsby, overhørte faderen til en af ansøgerens elever en samtale, mellem en mullah og nogle talibanere, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle slås ihjel, idet han gav informationer til fjenden, og fordi han var skyld i at regeringen havde opsat en kontrolpost. Ansøgeren fik dette at vide af faderen på sin mobiltelefon. Ansøgeren flygtede herefter omgående sammen med sin familie, først til en navngiven by som er hjemby for distriktshovedkvarteret, hvor han opholdt sig et par dage. Han var i chok umiddelbart efter at have talt med skoleelevens fader og nåede derfor ikke at underrette sin fasters ægtefælle, som også var uofficielt ansat til at give oplysninger til guvernøren om mistænkelige forhold. Efter nogle dage tog familien videre til Kabul, hvor ansøgeren opholdt sig omkring en måned inden sin udrejse. Ansøgeren er fem gange blevet truet telefonisk af Taliban under sit ophold i Kabul. Ansøgeren fik under sit ophold i den navngivne by at vide, at ansøgerens fasters ægtefælle var blevet dræbt efter at være blevet torteret, omkring to dage efter at ansøgeren var flygtet fra sin hjemlandsby. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaringer til grund. Flygtningenævnet bemærker dog, at ansøgeren, efter en samlet vurdering af oplysningerne, ikke har givet en helt tilfredsstillende forklaring på, at han ikke nåede at advare fasterens ægtefælle. Flygtningenævnet finder det imidlertid tilstrækkelig sandsynliggjort af ansøgeren, at han under de ovennævnte omstændigheder vil være i reel risiko for overgreb af Taliban, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren vil have reel mulighed for at opnå beskyttelse fra de stedlige myndigheder, mod sådanne overgreb. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/46
