Nævnet meddelte i juli 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim af trosretning fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun er blevet kaldt spion, fordi hun havde besøgt sin søn i Danmark. Ansøgerens hjem er blevet ransaget og hendes to yngste sønner er blevet bortført af en mullah, som er i forbindelse med Taliban. Ansøgerens ægtefælle, der havde været højtstående militærmand under Najibullah, og den ældste søn blev dræbt i 1998 af Taliban. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har således om de afsluttende begivenheder forud for udrejsen, som må tillægges den afgørende vægt, forklaret konsistent under hele sagen. Det er Flygtningenævnets opfattelse, at dele af ansøgerens forklaring har været præget af ansøgerens frygt for Taliban og Flygtningenævnet finder det sandsynligt, at ansøgeren i flere tilfælde har mistolket personer, som hun har mødt. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren i et vist omfang har været udsat for reelle problemer, som førte til, at hun tog skridt til, at hun fik visum til Danmark for at søge asyl. I nær tidsmæssig sammenhæng med ansøgningsproceduren blev ansøgerens bopæl opsøgt af Taliban-lignende personer, som blandt andet stjal værdier fra ansøgerens ejendom. Ansøgeren besluttede at sende sine to sønner fra byen og blev kort efter ringet op af en af dem, som fortalte, at de var blevet pågrebet af Taliban. Ansøgeren talte i den forbindelse med en mullah, som fremsatte bebrejdelser overfor ansøgeren. Da det på den baggrund ikke kan afvises, at ansøgeren er kommet i søgelyset hos Taliban, som i 1998 dræbte ansøgerens ægtefælle og ældste søn, findes der efter en samlet vurdering at burde meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. ” Afg/2010/44
