Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Jaghuri i Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som væsentligste asylmotiv henvist til, at han ikke har noget at vende tilbage til i sit hjemland, da hans familie ikke opholder sig dér, og da familien ikke har jordbesiddelser dér. Ansøgeren har forklaret, at han, da han var omkring syv år, rejste til Iran med sin familie. Her modtog ansøgeren musikundervisning, indtil hans far, der er mullah og præst i Iran, forbød ham dette. Ansøgeren blev på et tidspunkt anholdt af iransk politi, fordi han spillede musik sammen med andre, og fordi han ikke i Iran var i besiddelse af en opholdstilladelse. Ansøgeren blev herefter frigivet med hjælp fra sin far. Flygtningenævnet lægger afgørelsen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra foråret 2010 til grund. Det tiltrædes, at asylsagen skal vurderes i forhold til Afghanistan, hvor ansøgeren er født, hvor han er statsborger, og hvor han har boet, til han var cirka syv år. Ansøgerens forklaring lægges til grund, hvorefter han ikke har nogen nær familie tilbage i Afghanistan. Denne omstændighed kan imidlertid ikke medføre, at ansøgeren som følge heraf opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har ikke i øvrigt angivet noget konkret asylmotiv i forhold til Afghanistan – udover at han ønsker at spille musik. Herefter, og da de generelle forhold for etniske hazaraer fra Ghazni-provinsen ikke i sig selv kan medføre, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingeservices afgørelse. ” Afg/2010/41
