Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fraBehsoodi Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han er konverteret til kristendommen og derfor frygter at blive slået ihjel af myndighederne i Afghanistan samt af sin egen familie. Han har endvidere henvist til de generelle besværligheder, der er omkring Taliban, der holder til meget tæt på hans landsby. Endelig har han henvist til sin dårlige økonomi. Ansøgeren oplyste ved den første kontakt med de danske myndigheder, at han var flygtet fra hjemlandet grundet de generelle besværligheder, der er omkring Taliban i hjemområdet. Ansøgerens oplysninger om, at han er blevet døbt i Istanbul [i 2006] som støttes af fotomaterialet, må lægges til grund, uanset ansøgerens meget begrænsede kendskab til kristendommen og forskellen mellem kristendommen og islam. Det henstår imidlertid som usikkert, om ansøger efter dette tidspunkt overhovedet har været tilbage i hjemlandet i Behsood. Ansøgerens forklaring om, hvad der skete i denne periode, har således været meget svævende. Det fremstår som uklart, hvad han har sagt til sin fader om konverteringen, og det samme gælder faderens reaktioner herpå. Ligeledes er det uklart, hvorledes mullahen og distriktschefen har fået viden om konverteringen, og hvorledes de har reageret herpå. Endvidere har ansøgeren ikke oplyst, at nogen har truet ham direkte i den anledning. Heller ikke kan nogen af ansøgerens fire børn efter hans oplysninger om deres alder være undfanget, efter at ansøgeren flygtede [fra Afghanistan] i 2004. Har ansøgeren været tilbage efter 2004, har han under alle omstændigheder ikke sandsynliggjort, at han, der angivelig opholdt sig i hjemmet i nogle måneder efter at have fortalt faderen om konverteringen, risikerer forfølgelse fra myndighedernes eller familiens side af den grund. Ansøgerens generelle frygt for Kuchi-nomaderne/Taliban er ikke asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/39
