Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara fra et område i Tehran i Iran, hvor han har boet frem til slutningen af 2008. Ansøgeren har aldrig været i Afghanistan, og har ikke haft konflikter med de afghanske myndigheder. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af morbroderens enke og hendes brødre. Ansøgeren har forklaret, at han i 1999 har arvet et stykke jord efter sin morbroder, hvilket morbroderens ægtefælle samt hendes to brødre var utilfredse med. De opsøgte derfor ansøgeren med henblik på, at få ansøgeren til at dele jorden med dem. Ansøgeren var på dette tidspunkt ikke myndig, og ansøgerens fader ville som værge ikke tage stilling hertil. Ansøgeren har endvidere forklaret, at morbroderens ægtefælles broder [……] i 1999, forsøgte at likvidere ansøgeren ved at påkøre ham. Ansøgeren har efterfølgende erfaret, at morbroderens ægtefælle samt hendes to brødre er flygtet til Afghanistan efter påkørslen af ansøgeren, hvor de har overtaget den jord, som ansøgeren har arvet efter sin morbroder. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er forfulgt af sin morbroders enke og dennes brødre på grund af en jordkonflikt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han først under samtale med Udlændingeservice, har oplyst om den ovenfornævnte jordkonflikt. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at det var hans morbroders enkes broder, der med vilje påkørte ham i 1999. Flygtningenævnet har også lagt vægt på at hverken morbroderens enke eller hendes brødre, har fremsat konkrete trusler mod ansøgeren, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at der er en stridighed om jord. Det af ansøgeren under nævnets behandling fremlagte brev, som stammer fra en ven i Afghanistan, kan ikke tillægges betydning i den forbindelse. Oplysningerne om ansøgerens helbredsmæssige tilstand, kan ikke i sig selv begrunde at der meddeles ansøgeren asyl. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.”Afg/2010/38
