Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Afghanistan Flygtningenævnet udtalte
”Ansøgeren er etnisk tadjik fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren udrejste af hjemlandet legitimeret med sit eget ægte pas. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt af sin fætter, som ansøgeren siden barn har været trolovet til. Ansøgeren nægtede at lade sig gifte med fætteren, og giftede sig i efteråret 2008 med sin herboende ægtefælle. Fætteren, som er medlem af Gulbuddin-partiet, har chikaneret ansøgeren og hendes familie i Afghanistan. Ansøgeren har blandt andet henvist til, at fætteren forud for ansøgerens indgåelse af ægteskabet med sin nuværende ægtefælle har udsat hende for vold og truet hende med en pistol, og at fætteren efter indgåelsen af ægteskabet har opsøgt forældrene et par gange, hvorunder fætteren har slået faderen og truet forældrene, i det fætteren ledte efter ansøgeren. Konflikten med fætteren er en privatretlig konflikt, der ikke i sig selv kan begrunde asyl. Endvidere må det tillægges vægt, at fætteren ikke på noget tidspunkt har gjort alvor af sine trusler, og at ansøgeren var i stand til at opholde sig hos sin svoger i omkring et år inden udrejsen. Hertil kommer, at ansøgeren fortsat har netværk i Kabul i form af ægtefællens familie. Endelig er det indgået med nogen vægt, at ansøgeren først ansøgte om asyl omkring en måned efter indrejsen, og at forældrene i øvrigt først udrejste til Pakistan efter ansøgerens udrejse. På denne baggrund er det heller ikke sandsynliggjort, at den påberåbe konflikt i øvrigt har haft en sådan intensitet og omfang, at det kan sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet hverken kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/36
