Nævnet meddeltei juli 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborgerfra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra en mindre by i Midan-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sønnerne til en navngiven mand, der mistede livet i et slagsmål med ansøgeren for nogle år tilbage. Ansøgeren har under sagen forklaret konsistent, og nævnet kan i sin helhed lægge hans forklaring om sit asylmotiv til grund. Det findes derefter at kunne lægges til grund, at ansøgeren op til udrejsen er blevet truet på livet af - og har været i slagsmål med dennes to sønner og svoger. Det kan ligeledes lægges til grund, at ansøgeren, efter at de pågældende ved en senere lejlighed havde angrebet ham med en halvanden meter lang kæp, skød en af dem i maven. Nævnet finder det på denne baggrund sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb fra de pågældende, som han ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod. Ansøgeren opfylder derfor betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren er udelukket fra meddelelse af asyl som følge af bestemmelsen i Flygtningekonventionens art. 1F, subsidiært udlændingelovens § 10, stk. 2. Vedrørende den første episode, der fandt sted på det tidspunkt, mens Taliban havde magten i Afghanistan, og hvorunder den navngivne mand døde under et slagsmål med ansøgeren, lægger nævnet vægt på ansøgerens forklaring, hvorefter dødsfaldet må betragtes som en upåregnelig følge af ansøgerens handlinger. På denne baggrund finder nævnet ikke, at dette forhold har den tilstrækkelige grovhed til at kunne henføres under art. 1F, og efter en proportionalitetsafvejning findes forholdet heller ikke at kunne henføres under udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2. Vedrørende den seneste episode i 2009, hvorunder ansøgeren skød en af dennes sønner i maven, lægger nævnet vægt på ansøgerens forklaring om, at handlingen fandt sted for at afværge et påbegyndt angreb fra sønnerne og svogeren, og at der var tale om kulminationen på et optrappet forløb med forudgående verbale og fysiske trusler på livet. Nævnet lægger også vægt på ansøgerens forklaring om, at han i forsvarsøjemed alene havde til hensigt at ramme den pågældende i benet, samt at der ikke er oplysninger om, hvorvidt den pågældende rent faktisk er afgået ved døden eller eventuelt alene blev lettere såret. Handlingen findes herefter ikke at have en sådan grovhed, at den ville udelukke opholdstilladelse efter Flygtningekonventionens art. 1F. Efter en konkret og samlet vurdering findes der dernæst, også henset til den manglende mulighed for at opnå alternativ beskyttelse, at foreligge sådanne særlige grunde, at der til trods for bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2 kan gives opholdstilladelse". Afg/2010/34
