Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan.Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er etniske tadjiker fra Herat i Afghanistan. Ansøgerne havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne havde som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøgers kompagnon var blevet bortført og dræbt af nogle lokale banditter, som efterfølgende i sommeren 2009 havde bortført den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger var blevet løsladt mod, at hans fader havde betalt løsepenge. Faderen havde efterfølgende meldt kidnapperne til politiet, hvorfor ansøgerne frygtede repressalier fra disse. Endvidere frygtede ansøgerne, at den mandlige ansøger på ny skulle blive kidnappet, idet familien en gang havde betalt løsepenge for ham. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet fandt, at den gruppe, som havde stået bag kidnapningen af den mandlige ansøger, måtte anses som en kriminel gruppe med aktiviteter af forskellig karakter, herunder kidnapninger. Nævnet bemærkede, at gruppens navngivne leder efter de foreliggende oplysninger var blevet dræbt af de amerikanske styrker efter ansøgernes udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet ville ikke udelukke, at politiet i Herat ikke ville være i stand til at yde den fornødne beskyttelse, hvis ansøgerne vendte tilbage dertil. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at antage, at den nævnte gruppe skulle forsøge at udsætte den mandlige ansøger for overgreb, såfremt han for eksempel skulle bosætte sig i Kabul. Flygtningenævnet fandt således ikke, at der var en tilstrækkelig konkret risiko herfor. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgerne risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Afg/2010/25
