Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne tilhører Kermani-klanen, og er etnisk qezelbash/bayat og shia-muslimer fra en landsby i Jaghato bydistriktet, i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgerne havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at den mandlige ansøger var søgt hvervet af Taliban, og at de frygtede repressalier ved en tilbagevenden, fordi den mandlige ansøger ikke havde levet op til Talibans krav. Uanset om det lagdes til grund, at den mandlige ansøger var blevet søgt hvervet af Taliban, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne havde sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden ville være i Talibans søgelys på en sådan måde, at de ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at den mandlige ansøger var blevet opsøgt af Taliban i efteråret 2007 som led i den generelle hvervning af mænd i landsbyen, og at Taliban havde accepteret ansøgerens begrundelse for ikke at lade sig hverve på dette tidspunkt. Ansøgerne havde under nævnsmødet oplyst, at to andre familier i landsbyen havde afvist hvervningsforsøg af Taliban. Flygtningenævnet lagde videre vægt på, at den mandlige ansøger i forbindelse med den anden henvendelse omkring årsskiftet 2008 havde nægtet at lade sig hverve, og at Taliban i den forbindelse havde fremsat trusler mod ansøgeren og familien, såfremt han ikke ville lade sig hverve næste gang, Taliban ville henvende sig. Ansøgeren var herefter flygtet og havde skjult sig hos sin morbroder. Det indgik i Flygtningenævnets risikovurdering, at den mandlige ansøger, trods trusler imod familien, havde efterladt familien alene i landsbyen. Flygtningenævnet bemærkede videre, at ansøgernes forklaringer om Talibans efterfølgende henvendelser på bopælen havde fremstået som usikre og upræcise. Uanset om det lagdes til grund, at Taliban havde opsøgt familien på bopælen og udøvet hårdhændet behandling, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var tale om forhold af en sådan karakter og intensitet, at det kunne føre til andet resultat. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2010/23
