Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk pashtu fra Nangarhar-provinsen i Afghanistan, men at han havde boet det meste af sit liv i Kabul. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politisk eller religiøs forening eller organisation eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at en magtfuld kommandant fra Shoraie Nezar ville slå ansøgeren ihjel, da han havde haft et forhold til kommandantens datter. Ansøgeren havde herom forklaret, at han havde mødt datteren på sit tegnekursus, og at de var blevet forelsket i hinanden. Da kommandanten havde villet bortgifte hende til en ældre mand, havde ansøgeren taget datteren med til sit hjem. Da ansøgerens fader var blevet klar over, at kvindens fader var en fremtrædende kommandant, havde han besluttet, at ansøgeren og kvinden skulle flygte næste dag. Næste morgen, mens ansøgeren og faderen havde været væk fra hjemmet, var bevæbnede personer kommet til bopælen, hvor moderen var blevet slået, og kommandantens datter var blevet taget med. Ansøgeren var herefter rejst alene ud af Afghanistan. Uanset at ansøgerens forklaring på nogle punkter fremstod som mindre overbevisende, fandt Flygtningenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/22
