Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren var mindreårig. Ansøgeren havde henvist til frygt for tvangshvervning fra Taliban. Ansøgeren havde i 2007 som 14-årig forsøgt at flygte fra Afghanistan, men var blevet sendt tilbage i 2009 efter blandt andet en længere periode i Grækenland. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at få behandlet sin asylansøgning. Ansøgeren er etnisk hazara og stammede fra bydistriktet Qarabagh, som er beliggende i Ghazni provinsen. Ansøgeren havde ikke været politisk aktiv og havde ikke haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede tvangsrekruttering af Taliban, der var en magtfaktor i hans hjemområde. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at ansøgerens broder var blevet tvangshvervet i familiens hjem af Taliban i 2007. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgerens frygt for at blive tvangsrekrutteret af Taliban kunne begrunde, at betingelserne for asyl var opfyldt. Flertallet lagde vægt på, at ansøgeren efter broderens tvangshvervning var forblevet i landsbyen to-tre måneder inden sin udrejse i 2007, og at ansøgeren hverken i denne periode, eller i den periode, hvor han havde opholdt sig i landsbyen efter hjemkomsten til Afghanistan i 2009, havde været udsat for hvervningsforsøg fra Taliban. Flertallet fandt ikke, at det forhold, at yngre mænd generelt kunne være i risiko for tvangshvervning af Taliban i sig selv kunne begrunde, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl. Flygtningenævnets flertal fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/18
