Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde en jordkonflikt med et familiemedlem og forklarede for nævnet, at familiemedlemmet derfor havde truet ansøgerens familie og havde slået ansøgerens fader og efterfølgende ansøgerens broder ihjel. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er etnisk hazara fra Ghazni, som asylmotiv havde gjort gældende, at han ved en tilbagevenden var i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, fra en halvfarbroder med udspring i en jordstrid. Flygtningenævnet fandt at kunne lægge ansøgerens forklaring om jordstriden til grund. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke, at dette forhold kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren havde forklaret, at det omstridte jordstykke var afhændet, og at de andre farbrødre efter det oplyste ikke havde haft problemer med halvfarbroderen efter deres afhændelse af jorden. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at de generelle trusler mod ansøgerens familie, som ansøgeren havde forklaret om for nævnet, var fremsat inden mordet på faderen, og at det ikke fandtes sandsynliggjort, at det senere drab på broderen havde relation til jordstriden. Ansøgerens anbringende for nævnet om, at der muligvis forelå en anden konflikt mellem faderen og halvfarbroderen eller et rent hævnmotiv, var ikke sandsynliggjort. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, idet han ikke ville være i reel risiko for dødsstraf eller blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det bemærkedes ex tuto, at ansøgeren, der ikke havde været politisk aktiv eller havde haft konflikter med myndighederne, ikke fandtes i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Afg/2010/11
