Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mindreårig, mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim. Ansøgeren havde i sit hjemland været hyrde. I 2007 var ansøgerens fader forsvundet. En uge senere på bjerget, hvor ansøgeren havde opholdt sig sammen med sine dyr, var han blevet overfaldet af tre til fire pashtuntalende personer, der via tegnsprog havde spurgt ind til, hvor faderen opbevarede våben. Ansøgeren havde ikke vidst, om faderen opbevarede våben, og til sidst var han besvimet på grund af knivstik mv. Ansøgeren var efter overfaldet flygtet til Iran, hvor han havde opholdt sig, indtil hans faders ven havde kontaktet ham og fortalt, at ansøgeren ikke længere var sikker i Iran. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens fader var forsvundet. Nævnet fandt imidlertid ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han som følge heraf var i konkret risiko for at blive forfulgt af Taleban. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren væsentligt havde udbygget sin forklaring på nævnsmødet med hensyn til, dels at der skulle være fundet fire kalashnikov-geværer hos faderen, dels med hensyn til begivenheden på bjerget. Flygtningenævnet kunne ikke lægge disse dele af forklaringen til grund. Det fandtes heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af sin alder ville være i reel og konkret risiko for kidnapning af Taleban, og selve den abstrakte mulighed herfor fandtes ikke at kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2010/10.
